Peder Claussøn Friis, 1545-1614, norsk provst. Skrifter om Island (1580), Færøerne (1592), Grønland (1596), norsk natur (1599), Stavanger (1609) og Norge (1613) henlå utrykt i Friis' levetid. En fri, men kraftfuld dansk oversættelse (ca. 1600) af Heimskringla uden de indlagte digte tryktes i København 1633 med indledning af Ole Worm. Bogen betød en genopdagelse af historikeren Snorri Sturluson og blev i et optryk fra 1757 kilde for Oehlenschläger.