Artikelstart
Pausanias 1., død 466 f.Kr., regent af Sparta af Agiadernes slægt. Pausanias 1. var formynder for sin mindreårige fætter, Pleistarchos, der var konge 480-458 f.Kr. Han anførte den hellenske hær, der i 479 f.Kr. besejrede perserne i Slaget ved Plataiai, og han anførte den forbundsflåde, der i 478 f.Kr. angreb Cypern og Lilleasien og indtog Byzantion. I de følgende år styrede Pausanias Byzantion nærmest som en monark. Pga. beskyldninger for at føre hemmelige forhandlinger med perserkongen blev han to gange kaldt hjem til Sparta og anklaget for forræderi. Han blev frifundet begge gange, men måtte til sidst søge asyl i Athenas helligdom i Sparta, hvor han blev sultet ihjel.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.