Paulusakterne er nogle apokryfe beretninger (apokryfer) om apostlen Paulus' gerninger. De er formentlig nedskrevet midt i 100-tallet, og ca. to tredjedele er overleveret. To samlinger er overleveret separat, nemlig Paulus' og Theklas gerninger og Paulus' martyrium.
Et grundtema i Paulusakterne er afholdenhed fra seksuel praksis, der især kommer til udtryk i fortællingerne om Thekla, en fornem ung kvinde, der, da hun bliver kristen, nægter at indgå et aftalt ægteskab, forfølges, men reddes fra arenaen på mirakuløs vis. Dette gentager sig tilmed, ved hvilken lejlighed hun døber sig selv. Thekla optræder herefter som apostel, og hendes gerning anerkendes af Paulus.
Man har formodet en kvindelig forfatter, i hvert fald til Thekla-beskrivelsen. I Paulus' martyrium er det Nero selv, der fælder dødsdommen af frygt for Paulus som "anfører over Kristi soldater".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.