Orosius

Orosius var en romersk kristen historieskriver ved 400-tallets begyndelse. Hans omfangsrige "Historie mod hedningene" er et væsentligt vidnesbyrd om epokens kristne historietænkning, og nød stor anerkendelse i middelalderen.

Orosius, der var præsteviet, kom fra Vestspanien og besøgte 414-416 både Augustin og Hieronymus, som han ivrigt tilsluttede sig.

Orosius' hovedværk, på latin "Historiae adversus paganos", er inddelt i syv bøger, rækkende fra verdens skabelse til 417. Han integrerer jødisk-kristen historieskrivning med den græsk-romerske tradition for "verdenshistorie" (dvs Middelhavet plus Nærøsten).

Orosius fulgte den fra Daniels Bog stammende tanke om fire verdensriger, men mente modsat Augustin, at der var sket et fremskridt, også politisk og kulturelt, for menneskeheden i den kristne tidsalder. I værkets slutning talte han for forsoning og integration mellem romere og germanere. Denne slående optimistiske model havde et polemisk sigte, nemlig imod de hedninge, som beskyldte de kristne kejsere for Romerrigets krise omkring 400. Orosius ønsker med sin store fortælling at vise, at ulykkerne tværtimod var større, dengang da kejserne var hedenske.

På trods af denne meget tidsbundne polemik, fik Historien stor betydning for hele den vesteuropæiske middelalders historieskrivning. Den blev således oversat til oldengelsk omkring 900 og var en væsentlig inspiration for Otto af Freisings Krønike (omkring 1150). Også Saxo brugte Orosius’ idé om koblingen mellem Augustus’ verdensfred og Kristus’ komme.

Værket er oversat til dansk med titlen "Historien" af Torben Damsholt i 2021.