Faktaboks

Paul Sérusier
Født
1864
Død
1927

Paul Sérusier, 1864-1927, fransk maler. Paul Sérusier påbegyndte 1886 studier ved Académie Julian i Paris og traf samme år Paul Gauguin i Pont-Aven i Bretagne.

Mødet med Gauguins syntetisme blev afgørende for Sérusier, der sammen med Maurice Denis og Édouard Vuillard i 1888 grundlagde gruppen Les Nabis.

Paul Sérusier udviklede herefter en fladebunden, dekorativ stil og malede især bønder fra Bretagne, fx Æbleplukkerne (1895, privateje), og religiøse motiver.

Som kunstteoretiker kendes han for skriftet Maleriets ABC (1921), der behandler de idéer, der lå til grund for Les Nabis.

Læs mere om fransk kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig