Paul Prieur. Portræt af en yngre mand, 1659. Emalje på guld. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Paul Prieur, ca. 1620-ca. 1683, fransk miniaturemaler. Prieur blev uddannet som guldsmed i Genève, lærte det nye emaljemaleri i Paris i 1640'erne og arbejdede i Danmark ca. 1655-81.

Prieurs portrætter i emalje er alle malet efter andres forlæg, gerne i kraftige farver. Hans tekniske viden og dygtighed tillod ham at udføre store miniaturer, bl.a. af Frederik 3. (1663) og Frederik 3.s fem ældste børn (1671, begge Rosenborg), værker, der er uden sidestykke i europæisk emaljekunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig