Faktaboks

Paul Niggli
Født
26. juni 1888
Død
13. januar 1953

Paul Niggli var en schweizisk mineralog og petrolog. I 1920 skrev Niggli Lehrbuch der Mineralogie, der satte en ny standard inden for faget og kom i flere udgaver. Desuden var han den ledende forfatter af Die Mineralien der Schweizeralpen (bind 1-2, 1940), den normsættende topografiske mineralogibog.

Niggli var pioner, hvad angår anvendelse af fysisk-kemiske principper, herunder fasediagrammer, i petrologien. Systematiske og genetiske klassifikationer, der fik stor udbredelse, opstillede han inden for krystallografi, petrologi og malmdannelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig