Paul Nash

Faktaboks

Paul Nash
født:
1889
død:
1946

Paul Nash, 1889-1946, britisk maler og fotograf. På original vis forenede Paul Nash det traditionelle engelske landskabsmaleri med den kontinental-europæiske modernisme, især den franske surrealisme, som stimulerede hans sans for det fantasifulde, det irrationelle og det foruroligende.

Hans landskabsmalerier har karakter af symbolistiske visioner og knytter an til 1800-tallets engelske romantik.

Paul Nash, der under 1. og 2. Verdenskrig fungerede som officiel krigskunstner for England, var 1933 medstifter af kunstnersammenslutningen Unit One.

Læs mere om billedkunst i Storbritannien.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig