Faktaboks

Paul Kagame
Født
23. oktober 1957

Paul Kagame, f. 23.10.1957, rwandisk politiker, præsident fra 2000. Paul Kagame blev i 1990 leder af oprørshæren RPF (FPR), Rwandas Patriotiske Front. Ved landets første demokratiske valg i 2003 fik han ca. 95% afstemmerne; han genvalgtes i 2010, hvor han fik over 90% af stemmerne. Se også Rwanda - historie.

Paul Kagame har siden 2008 arbejdet for, at engelsk skal erstatte fransk som officielt sprog. Argumentet herfor er dels økonomisk, dels politisk, idet han ønsker at lægge afstand til Frankrig, som skulle have støttet hutustyret under folkemordet i landet. Engelsk blev det officielle sprog i 2012.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig