Paul K. Feyerabend

Faktaboks

Paul K. Feyerabend
født:
1924
død:
1994

Paul K. Feyerabend, Paul Karl Feyerabend, 1924-1994, østrigsk-amerikansk filosof, kendt for sin ekstremt relativistiske videreførelse af Thomas S. Kuhns paradigmeteori.

Feyerabends "anarkistiske" videnskabsteori har kun ét princip, nemlig at alt er tilladt ("Anything goes"). Det er principielt umuligt at opstille et videnskabsteoretisk afgrænsningskriterium, som ville kunne skelne mellem videnskab og pseudovidenskab, fx mellem fysik og sort magi.

Videnskab er en kulturel aktivitet helt på linje med religion, malerkunst og litteratur. Against Method (1975, svensk oversættelse Ned med Metodologin!, 1977).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig