Paul Dessau

Paul Dessau var en tysk komponist. Han var uddannet som violinist og dirigent og virkede som kapelmester i bl.a. Hamburg, Köln (under Otto Klemperer) og ved Deutsche Oper Berlin under Bruno Walter (1925-1927).

I årene omkring 1930 spillede han og komponerede filmmusik. Som jøde måtte Paul Dessau i 1933 gå i eksil, først i Paris og 1939 i USA. Her begyndte han et samarbejde med Bertolt Brecht, hvis kunstsyn fik afgørende indflydelse på hans musik.

I 1948 vendte han tilbage til Østtyskland, hvor han fik en ledende plads i musiklivet. Han skrev musik til en række af Brechts skuespil som Mutter Courage (1946) og Herr Puntila und sein Knecht Matti (1949, omarbejdet til opera, Puntila, 1957-1959).

Under den genopblussede formalismedebat blev Brecht og Dessau udsat for mange besværligheder, før DDR's kulturfunktionærer i 1951 frigav deres opera Die Verurteilung des Lukullus til premiere på Deutsche Staatsoper Berlin. Dessau komponerede yderligere en række operaer, korværker, sange og orkestermusik.

Paul Dessaus eneste vidt udbredte komposition i DDR var Die Thälmann-Kolonne (Spaniens Himmel), som han havde skrevet i 1936 i Paris til de tyske interbrigadister i Den Spanske Borgerkrig (indspillet i 1937 af Ernst Busch i Barcelona).

Sangen blev i DDR brugt i skolen, ved lejrbålene i FDJ og ved Nationale Volksarmees parader. Paradoksalt nok benytter Die Thälmann-Kolonne sig harmonisk og rytmisk af de samme virkemidler som nazisternes marchsange fra samme periode.