Paul Desmond, egl. Paul Breitenfeld, 25.11.1924-30.5.1977, amerikansk altsaxofonist. Desmond er først og fremmest kendt for sit samspil med pianisten Dave Brubeck i dennes kvartet fra 1951-67. Til denne gruppe komponerede Desmond bl.a. Take Five (1962) (i femfjerdedelstakt), der blev fremført med et karakteristisk luftigt og elegant saxofonspil. Efter 1967 indspillede Desmond en række album med bl.a. saxofonisten Gerry Mulligan og guitaristen Jim Hall.
Paul Desmond
Faktaboks
Paul Desmond
- Født
- 25. november 1924
- Død
- 30. maj 1977
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.