Patrick Kavanagh, 1904-1967, irsk lyriker. Han var selv ud af bondeslægt og beskriver vilkårene for den fattige irske bonde i et kraftfuldt, naturalistisk sprog. I hovedværket, det lange digt The Great Hunger (1942), udforskes fattigdommens dystre konsekvenser for følelses- og kulturliv. Med sin fokusering på det næres betydning har Kavanagh øvet væsentlig indflydelse på bl.a. Seamus Heaney.