Patrick Hamilton, d. 1528, skotsk reformator af højadelig slægt. Efter studier i Paris og Saint Andrews begyndte han ca. 1526 at prædike luthersk lære. Den begyndende forfølgelse drev ham i 1527 til Marburg, men da han vendte hjem, blev han brændt som den første evangeliske martyr i Skotland; hans død øgede dog kun tilslutningen til protestantismen.