Faktaboks

Patricia Cornwell
Født
1956

Patricia Cornwell signerer bøger under et besøg i et kulturcenter i Paris i 2000.

.

Patricia Cornwell, f. 1956, amerikansk forfatter. Patricia Cornwell er især kendt for sin serie om retsmedicineren Kay Scarpette, som indledtes med Postmortem (1990, da. 1992). Hendes produktion, der også omfatter krimier uden for Scarpetta-serien, er en kombination af den teknisk prægede politikrimi og den amerikanske femikrimi.

Som årene er gået, er Scarpetta ikke alene kommet i opposition til et mandsdomineret samfund, men også til sygelige forbrydere, der har givet hendes historier en drejning i retning af fantasy- og horror-genrerne.

I Portrait of a Killer – Jack the Ripper. Case Closed, (2002, da. Portræt af en morder: Opklaringen af Jack the Ripper sagen, 2004) har Patricia Cornwell anvendt sin retsmedicinske viden på en klassisk uopklaret sag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig