Partito Socialista Italiano, PSI, italiensk socialistparti, grundlagt i 1892, opløst 1994. Partiet fik fra århundredskiftet bred folkelig opbakning, da det var opbygget gennem et netværk af fagforeninger og kooperativer. I lange perioder var PSI præget af splittelse mellem såkaldte maksimalister og reformister. Konflikten kulminerede 1919-20, og i 1921 blev partiet splittet, og kommunistpartiet Partito Comunista Italiano, PCI, dannet. I fascistperioden opererede PSI fra eksil i Frankrig og under jorden, også med deltagelse i modstandsbevægelsen. I 1947 brød Socialdemokratiet, Partito Socialdemocratico Italiano, PSDI, ud. Samtidig indledte PSI, der igen var i opposition efter deltagelse i koalitionsregeringen efter krigen, et samarbejde med PCI, som varede indtil 1956. Derefter skete der en tilnærmelse til Kristdemokraterne, Democrazia Cristiana, DC, der mundede ud i PSIs regeringsdeltagelse i 1963. Det efterhånden ret lille PSI deltog i mange regeringer, fra 1983-87 endda med premierministerposten, beklædt af den pragmatiske partileder Bettino Craxi. Mange fremtrædende socialister var indblandet i korruptionsskandalerne, der begyndte i 1992; det førte til en alvorlig krise i partiet, og i 1994 blev det opløst. Senere er der dannet en række arvtagerpartier, bl.a. Nuovo Partito Socialista Italiano (NPSI) og Socialisti Democratici Italiani (SDI), som i varierende grad knytter an til PSIs historie, tradition og symboler. Både NPSI og SDI blev ved valget i maj 2001 repræsenteret i parlamentet, men begge spiller en marginal rolle.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.