Pariserskolen

Pariserskolen, École de Paris, i vid forstand alle de udenlandske kunstnere, der siden 1900-tallets begyndelse samledes og arbejdede i Paris.

Den første gruppe kunstnere omfatter bl.a. Jules Pascin, Amedeo Modigliani, Marc Chagall, Moïse Kisling og Chaïm Soutine, der mellem 1905 og 1913 slog sig ned i Montparnasse-kvarteret.

Efter 1. Verdenskrig drejede det sig hovedsagelig om russiske kunstnere som Serge Charchoune, Jean Pougny og Serge Poliakoff, der dannede en koloristisk orienteret "russisk" Pariserskole og havde stor betydning for den abstrakte kunsts udvikling.

Efter 1945 opstod en ny Pariserskole af både abstrakt ekspressionistiske og konstruktivistiske kunstnere.

Pariserskolen anvendes også om en række miniaturemalere i 1200-tallet, da Paris var et centrum for bogmaleri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig