Notre-Dame de Paris

Notre-Dame de Paris er byens hovedkirke. Den anses for et hovedværk i verdens arkitekturhistorie og er en af de første katedraler i gotisk stil.

Notre-Dame de Paris
Af .

Paris' arkitektur går tilbage til 200-tallet i form af ruinerne af gallo-romerske termer ved Cluny-museet. Mange parisiske bygninger, monumenter og museer er verdensberømte, og bl.a. Seinens bredder er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

De ældste bygninger

De ældste, større bygningsanlæg er termerne ved Cluny-museet og arenaen Arène de Lutèce øst for Panthéon, begge fra den romerske tid i Paris, dvs. 50'erne f.v.t. til ca. 300 e.v.t.

Île de la Cité finder man andre ældre bebyggelser, bl.a. den gotiske katedral Notre-Dame de Paris (1163-ca. 1345) og domhuset Palais de Justice (1300-tallet) med rester af det tidligere kongeslot, heriblandt den gotiske slotskirke Sainte-Chapelle (indviet 1248).

Louvre og øvrige museer

Orsay-museet

Det franske nationale museum for kunst Orsay-museet, på fransk Musée d'Orsay, rummer kunst fra perioden ca. 1848-1914. Det ligger i den tidligere banegård la gare d'Orsay.

Orsay-museet
Af .

Højre Seinebred er domineret af kunstmuseet Louvre, tidligere kongeligt residensslot, i 1988 udvidet med en glaspyramide af I.M. Pei. Slottets og museets bygningshistorie spænder fra 1200- til 1900-tallet.

Louvre er et af verdens største museer og rummer kunst op til 1848. Malerisamlingens største attraktion er Leonardo da Vincis Mona Lisa, og derudover omfatter museet store skulptursamlinger med bl.a. Venus fra Milo og Nike fra Samothrake; en egyptisk antiksamling og mellemøstlig samling, som blev indviet i 1847.

Blandt byens mere end 100 museer kan foruden Louvre nævnes Musée d'Orsay, Cluny-museet og Musée de l'homme, foruden de mange kunstnermuseer, bl.a. for Auguste Rodin og Honoré de Balzac.

Byens boulevarder og akser

La Grande Arche

La Grande Arche, indviet i 1989, kaldes også Menneskehedens Triumfbue. Den er tegnet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og ligger i bydelen La Defénse, Paris.

La Grande Arche
Af .
Sacré-Cœur

Kirken Sacré-Cœur i nyromansk-byzantinsk stil ligger i bydelen Montmartre. Den blev påbegyndt i 1875 og indviet i 1919.

Sacré-Cœur
Af .
Licens: Brukerspesifisert
Eiffeltårnet i baggrunden

Til verdensudstillingen i Paris i 1889 lod ingeniøren Gustave Eiffel opføre sit 300 meter høje ståltårn. Eiffeltårnet har siden været et af byens mest ikoniske vartegn.

Eiffeltårnet i baggrunden
Af .

Fra Louvre på højre Seinebred fører den klassiske akse mod vest over Place de la Concorde til udstillingsbygningerne Grand Palais og Petit Palais, begge opført i nybarok stil til Verdensudstillingen i 1900; Eiffeltårnet, bl.a. tegnet af Gustave Eiffel, blev konstrueret til Verdensudstillingen i 1889 som datidens ingeniørmæssige højdepunkt.

Aksen fortsætter mod Place Charles-de-Gaulle med Jean François Chalgrins triumfbue, l'Arc de Triomphe de l'Étoile (1836), for at afsluttes i bydelen La Défense med Johan Otto von Spreckelsens åbne kube, La Grande Arche (1989).

I området nord og nordvest for Louvre finder man bl.a. kirken La Madeleine (indviet 1842), der har forbillede i romersk antik, foruden Charles Garniers nybarokke operabygning (1875) og det tidligere kongeslot Palais-Royal (påbegyndt 1632).

Øst for Louvre og Forum des Halles finder man Richard Rogers' og Renzo Pianos postmoderne Centre national d'art et de culture Georges-Pompidou (1977); endnu østligere ligger Paris' bymuseum, Musée Carnavalet, Picasso-museet og rådhuset Hôtel de Ville (1882).

Ved Place de la Bastille ses Carlos Otts (født 1946) Opéra de la Bastille (1989), og i kvarteret Montmartre ligger kirken Sacré-Cœur med romansk-byzantinske træk (1919).

Kuppeltagene, der præger byens skyline, har forbillede i romersk arkitektur, bl.a. den nyklassicistiske Panthéon (1789) i Latinerkvarteret samt kuplen over kirken ved bygningskomplekset Hôtel des Invalides (grundlagt 1670). Øst herfor finder man byens ældste kirke, Saint-Germain-des-Prés (1000-tallet).

Arkitektonisk fremstød i 1989

Ved Seinen mod sydøst ligger Jean Nouvels Arabiske Institut (1987), der i lighed med bl.a. von Spreckelsens triumfbue var blandt de arkitektoniske fremstød, som François Mitterrand 1989 iværksatte i forbindelse med 200-året for Den Franske Revolution.

Dominique Perraults (født 1953) nybygning til Bibliothèque nationale de France fra 1995 var slutstenen i rækken.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig