Parinush Sani'i

Parinush Sani'i er en iransk forfatter, der har to bestsellerromaner på sit CV.

Sani'i er uddannet som pædagogisk psykolog på Teherans Universitet og har arbejdet i det iranske undervisningsministerium samt i Fillipinerne og USA med udvikling af lærings- og undervisningsmodeller. En del af hendes projekter på området skal ligge til grund for de skønlitterære værker.

Sani'is mest læste roman er Sahm-e man ("Min skæbne") fra 2003, og den udkom i mere end 20 oplag, før den blev forbudt af censur-instansen i Iran. Værket har en kvindelig førsteperson fortæller som hovedperson, og vi følger hendes liv fra nogle år før den iranske, islamiske revolution i 1979 og flere årtier frem. Det er en fortælling om de fordomme og forhindringer en ambitiøs iransk kvinde møder i sit samfund, fra forældregenerationen, ægtemand og til sidst fra hendes børn, der i slutningen af romanen lever i eksil i Vesten. Romanen er også et godt portræt af de historiske og sociale forhold i Iran fra 1970erne og århundredet ud. Sahm-e man findes på dansk, lidt skævt oversat til Skæbnens bog – ligesom den engelske oversættelse The Book of Fate.

Parinush Sani'is anden roman, der kom året efter den første, er en rørende og lidt sentimental fortælling om en dreng, Shahâb, der i de første mange år af sit liv ikke kan eller ikke vil tale. Den stumme dreng møder fordomme og fornedrelser igennem hele sin opvækst, bortset fra sin mor og bedstemor, indtil han får talens brug og får vist, at han er intelligent og kan tage en uddannelse. Romanens originaltitel er Pedar-e ân digari ("Far til den anden") og peger på det forhold, at en stum dreng ikke betragtes som en rigtig dreng, betragtes som dum og mærkelig, hvorfor kun den anden dreng i familien er faderens søn, en "rigtig" dreng. Sani'is anden roman er oversat til engelsk som I Hid My Voice (Abacus, London, 2016).