Paranal-observatoriet, astronomisk observatorium på bjerget Paranal i 2600 m højde i Atacamaørkenen i Chile. På observatoriet, som opføres af European Southern Observatory 1993-2001, står Very Large Telescope (VLT), som består af fire teleskoper, hvert med et spejl på 8 m i diameter, der tilsammen udgør verdens største kikkert. Der er endvidere opstillet et antal mindre teleskoper, som kan kobles sammen med VLT.