Paradisbakke-migmatit

Paradisbakke-migmatit, flammet migmatitisk bjergart, der består af en mørk grundmasse gennemvævet af tynde, lyse årer. Grundmassen er næsten identisk med Rønnegranit, og årerne består af kvarts og feldspat.

Bjergarten iagttages bedst i stenbruddet ved Præstebo i den nordlige udkant af Paradisbakkerne på Bornholm. Den er anvendt som dekorationssten i bl.a. Christiansborg og Københavns Rådhus.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig