Panum Instituttet

Artikelstart

Panum Instituttet, Panum, bygningskompleks på ca. 100.000 m2, der rummer forsknings- og undervisningsfaciliteter for de teoretiske institutter under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Faktaboks

Etymologi
Panum Instituttet er opkaldt efter Peter Panum.

Panum Instituttet er tegnet af arkitekterne Eva og Nils Koppel, Gert Edstrand (f. 1929) og Poul Erik Thyrring (1930-89) og opført etapevis 1970-86 på det nedlagte Blegdamshospitals arealer. Mange fremtrædende danske kunstnere har bidraget til bygningens indvendige udsmykning.

2012-15 udvides Panum Instituttet med Mærsk Bygningen, hvorved det samlede areal bliver 140.000 m2.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig