Pandora, (af pan-, se pan(to)-, og gr. doron 'gave'), i græsk mytologi g.m. Epimetheus. For at straffe menneskene (dvs. mændene), der hidtil havde levet uden sorger og bekymringer, lod Zeus guderne skabe den første kvinde, et dårende dejligt væsen, som Hermes "indgød løgne, forførende ord og tyvagtige vaner". Hun fik navnet Pandora, fordi gaven kom fra alle guder, og med sig fik hun en krukke, ofte kaldet Pandoras æske, som under ingen omstændigheder måtte åbnes. Hun blev gift med den godtroende Epimetheus. Da hun trodsede forbudet og åbnede krukken, fløj alverdens ulykker ud i verden, og kun håbet blev tilbage i krukken. Myten er fortalt hos digteren Hesiod.