Panchen Lama

Artikelstart

Panchen Lama er titlen på overhovedet for det næststørste kloster i Tibet, Tashilhunpo ved Shigatse.

Faktaboks

Etymologi
af pan(dit) og tibetansk chen 'stor' og lama
Også kendt som
Tashi Lama

Panchen Lama anses for at være emanation af Amitabha. Han kommer nærmest i rang efter Dalai Lama som åndelig autoritet i Gelugpa-skolen. Den tiende Panchen Lama (1938-1989) blev i 1959 formand for en midlertidig styrelseskomité efter Dalai Lamas flugt. Han faldt i unåde hos kineserne og blev fængslet i 1964, men løsladt i 1978.

I 1995 anerkendte Dalai Lama en seksårig dreng som den tiende Panchen Lamas efterfølger, men de kinesiske myndigheder nedlagde protest og valgte deres egen kandidat, en ligeledes seksårig dreng.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig