Artikelstart
Palstrup, hovedgård 16 km sydøst for Viborg. Palstrup var oprindelig ladegård under Tvis Kloster i 1400-t. På det store voldsted omgivet af dobbelte grave, anlagt i Oluf Parsbergs ejertid (ca. 1640-61), ligger den nuværende hovedbygning i to etager, opført 1722-40 ved J.G. Hödrich og ombygget 1919 ved Hack Kampmann, der tilføjede to sidefløje og to forbindelsesbygninger.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kendes fra 1474 som Palstrup, af mandsnavnet Palle, gammeldansk Palnir, og -torp 'udflytterbebyggelse'.
En stråtækt ladebygning er fra 1784, stenbroen over den indre voldgrav fra 1656.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.