Palsgård, hovedgård (sædegård) i Hosby 4 km nord for Juelsminde. Omkring 1500 opførtes på et højt voldsted en hovedbygning på ældre hvælvede kældre. Den ombyggedes 1734 ved J.G. Hödrich og 1803-06 i nyklassicisme af Philip Lange (1756-1805), der tilføjede de to lave sidefløje. Parken er anlagt 1898-1900 af den britiske havearkitekt H.E. Milner (1846-1906).

Faktaboks

Etymologi
Navnet kendes fra 1446 som Palnsgord, af mandsnavnet Palle, gammeldansk Palnir.

Palsgård blev 1908 erhvervet af fabrikant Einar Schou (d. 1925), der lod et stort fabrikskompleks opføre 1918-20. 1952 blev godset omdannet til et familieejet aktieselskab, hvis aktier siden 1977 tilhører Schou-Fondet.

Palsgård Gods A/S omfatter 1012 ha (1998).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig