Palle Jeppesen

Faktaboks

Palle Jeppesen
født:
6. august 1941

Palle Jeppesen, f. 6.8.1941, dr.techn., professor i optisk kommunikation ved DTU; internationalt kendt for sit arbejde med Gunn-dioder. Palle Jeppesen oprettede i 1988 Center for Bredbånds Telekommunikation, som han var leder af til 1998, og hans aktive samarbejde med industrivirksomheder og teleselskaber har medvirket til, at optisk kommunikation er et af styrkeområderne i dansk teknisk forskning og industri.

Palle Jeppesen har været formand for Forsvarets Forskningsudvalg og er tildelt Esso-prisen (1978), Villum Kann Rasmussens Årslegat (1988), Alexander Voss guldmedalje (2005) samt Dannebrogordenen (2009).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig