Paleocæn, Palæocæn, geologisk epoke omfattende den ældste del af Palæogen, der er den ældste del af Tertiær; ca. 65-55 mio. år før nu. Epoken opdeles i etagerne Danien, Selandien og Thanetien. De to første er opkaldt efter Danmark og Sjælland, hvor marine paleocæne lag er vidt udbredte. De ældste danske aflejringer består af fossilrige kalksten (Danienkalk), de yngste er gradvis mere lerede opad i aflejringerne og er fossilfattige som fx Kertemindemergelen og Holmehusformationen.

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen Paleocæn kommer af palæo- og Eocæn.

Paleocæn blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1874 af den tyske botaniker W.P. Schimper.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig