Pale, vintersportssted 25 km øst for Sarajevo. 18.000 indb. (2003). Byen modtog dog mange internt fordrevne bosniske serbere fra Sarajevo efter Dayton-aftalens indgåelse i 1995 Pale blev udbygget som vintersportssted i forbindelse med vinter-OL 1984. Efter års forfald er Pale igen ved at blive et populært skisportssted i regionen og besøges især af de mange repræsentanter for internationale organisationer i landet. Da de bosniske serbere i Bosnien 1992 oprettede deres egen stat, Republika Srpska, blev Pale det ubetydelige, men velbeskyttede regeringssæde, et alternativ til Sarajevo, som de bosniske serbere kun kontrollerede en mindre del af. Srpskas præsident indtil 1996, Radovan Karadžić, og hans tilhængere har holdt fast ved Pale, til trods for at Banja Luka i 1995 blev valgt som hovedstad for Srpska.