Pakistan - film, Restriktioner mod import af indiske film har siden 1965 skabt grobund for en pakistansk filmproduktion på omkring 100 film om året. Filmene læner sig stærkt op ad hindifilmtraditionen fra før grundlæggelsen af Pakistan i 1947, dvs. den sang- og danseprægede populærfilm; hindinavne og -emner er blot blevet udskiftet med muslimske. Heller ikke i Østpakistan, der efter borgerkrigen i 1971 blev til Bangladesh, var der nogen egentlig national filmkunstnerisk tradition. Den berømmede bengalske kunsttradition var uden muslimsk deltagelse, når man ser bort fra den indiske instruktør Ritwik Ghatak (1925-76), der er født i regionen og sammesteds instruerede filmen A River called Titash (1973).

Læs mere om Pakistan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig