Paionios, græsk billedhugger fra Mende i Nordgrækenland, virksom ca. 450-400 f.Kr.

Det eneste værk, som med sikkerhed tilskrives Paionios, er statuen af Nike foran Zeustemplet i Olympia, der viser den vingede gudinde med dragten blafrende i vinden og en ørn ved fødderne.

Den rejstes ca. 420 f.Kr. til minde om en sejr i Den Peloponnesiske Krig. Statuen er nu på museet i Olympia, mens rester af dens ca. 9 m høje base endnu står foran templet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig