Faktaboks

Paddy Ashdown

Jeremy Ashdown

Født
27. februar 1941
Død
22. december 2018

Paddy Ashdown var en britisk politiker og diplomat. Ashdown blev født i Indien og voksede op i Nordirland. Han gjorde skiftende karriere i militær- og udenrigstjeneste, før han i 1976 gik ind i politik for de liberale. I 1983 vandt han den traditionelt konservative kreds Yeovil og kom i Underhuset, hvor han blev partiets erhvervspolitiske og senere uddannelsespolitiske ordfører.

Ashdown blev leder af partiet Liberal Democrats (LD) ved stiftelsen i 1988, der skete ved en sammenslutning af de liberale og hovedparten af socialdemokraterne (SDP). Han var en populær leder med stor sans for at profilere sig og partiet i medierne.

Ashdown gik i 1999 af som leder af Liberal Democrats og blev i 2001 medlem af Overhuset. Han blev udnævnt til FN-repræsentant i Bosnien i 2002.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig