Pac-Man

Pac-Man, klassisk japansk arcadespil, udgivet af spilproducenten Namco i 1980, designet af Toru Iwatani (f. 1955).

Spilleren skal med figuren Pac-Man spise sig gennem en labyrint uden at blive fanget af banens spøgelser. Spillets design er meget enkelt med en statisk baggrund og grafisk enkle figurer.

Spillet var oprindeligt lavet til spillearkader, men med sin popularitet blev det fulgt op af nye versioner og udvidet til spillekonsoller. I USA blev der solgt et rekordstort antal konsoller (over 100.000), og også internationalt blev spillet en succes. Siden er Pac-Man-spillet kommet i mange versioner og amatørkopier til pc'er og andre platforme.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig