Pablo Gargallo

Faktaboks

Pablo Gargallo
født:
1881
død:
1934

Pablo Gargallo, 1881-1934, spansk billedhugger. Efter studier på kunstakademiet i Barcelona rejste Pablo Gargallo til Paris, første gang i 1903, og fra 1911 opholdt han sig dér og stiftede bekendtskab med Modigliani, Juan Gris og de kubistiske kunstnere.

I denne periode modnedes Pablo Gargallos karakteristiske og originale stil, med masker og portrætbuster sat sammen af tynde jern- og kobberplader, der i et fint samspil mellem konvekse og konkave former skaber klare rumillusioner.

Læs mere om spansk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig