Faktaboks

P.G. Wodehouse

Pelham Grenville Wodehouse

Født
15. oktober 1881
Død
14. februar 1975
P.G. Wodehouse, cirka 1904
Wooster og Jeeves
Wodehouses romanfigurer Bertie Wooster og Jeeves tegnet af Arthur Wallis Mills i The Strand Magazine i februar 1922.
Af .

P.G. Wodehouse var en britisk forfatter og musical-librettist.

Wodehouse, der var uddannet i en bank, er blevet et begreb langt ud over engelsk kulturhistorie med sine mere end 100 komiske romaner og novellesamlinger om livet i den engelske overklasse. De mest elskede figurer er den totalt urealistiske og upraktiske Bertie Wooster, der opvartes af kammertjeneren Jeeves. I et sprog, der blander tidens slang med formfuldendt engelsk og ustandselig punkterer det forventede udtryk med en aldeles respektløs drejning, stilles klichéerne om herskab og tjenestefolk til skue i handlingsgange, der nærmest må betegnes som pastorale farcer.

Wodehouse, der siden 1909 mest boede i udlandet, interneredes af tyskerne under 2. Verdenskrig og medvirkede i nazisternes propagandaradioudsendelser. Da det på den baggrund var umuligt for ham at vende tilbage til Storbritannien efter krigen, slog han sig ned i USA, men adledes alligevel i 1975.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig