P.G. Lindhardt

P.G. Lindhardt, Poul Georg Lindhardt, 12.12.1910-30.9.1988, dansk teolog; den første professor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet (1942-80).

Til udforskningen af den nyere og nyeste tids danske kirkehistorie bidrog han på banebrydende vis, fx ved prægnante tolkninger af 1800- og 1900-t.s Vækkelser og kirkelige retninger (1951), af sammenhængen mellem religiøse vækkelser og samfundsændringer samt ved storværket om Morten Pontoppidan (1950-53). Lindhardts stærke sans for de religiøse personligheders menneskelige motiver satte sig spor i en lang række personalhistoriske studier.

Størst folkelig gennemslagskraft fik han som skribent og foredragsholder og ikke mindst som prædikant; i 1945-80 var han hjælpepræst ved Vor Frue Kirke i Århus, og de fleste af hans mange trykte prædikener stammer fra dette virke, fx Gentagelse (1975) og Eftertryk (1980).

Han var en hovedperson i efterkrigstidens danske kristendoms- og kulturhistorie, kendt for sine udfald imod indadvendt kirkelighed, religiøs selvspejling og kulturel og politisk selvtilstrækkelighed. Hans foredrag om Det evige liv (1952) vakte stor opsigt og sensation i kirkelige såvel som ikke-kirkelige miljøer. Se også kirkehistorie.