Påske - skikke

Påskeæg.

.

Påske.

.

Påske. Blandt påskens skikke er at gemme æg ude og inde, som børnene derefter indsamler.

.

Påskeæg. Ægget symboliserer Jesu opstandelse.

.

Påskeæg.

.

Håndmalede påskeæg. Ægget symboliserer Jesu opstandelse.

.

Påske - skikke, De folkelige festtraditioner i Danmark i forbindelse med påske har været efterlevet et stykke ind i 1900-t. Nogle af dem knytter sig til Kristi lidelseshistorie, andre kan være levn fra førkristne forårsskikke. Almindeligt har det været at spise grønkålssuppe med syv eller ni slags grønt skærtorsdag, rugmelsgrød eller andre triste retter langfredag og skidne æg om lørdagen; deraf navnet skidenlørdag.

Æg indgår i mange påskeskikke, bl.a. som gave og også tidligere som en del af tjenestefolkenes løn. Kirken anerkendte tidligt ægget som symbol på opstandelsen, og æggespiseriet begynder normalt påskemorgen. Hårdkogte, farvede og dekorerede æg har været almindelige påskegaver, især til børn, og de indgik bl.a. i lege, som kendes fra Sjælland og Sydskåne, fx trilning med æg ned ad skråninger udendørs eller en skrå flade indendørs og "at prikke hårdæg", dvs. støde hårdkogte æg sammen, sådan at den, hvis æg holdt, vandt det andet. Omkring 1890 begyndte sukker- og chokoladeæg at erstatte de dekorerede hønseæg som gaver.

Påskemorgen skulle man tidligt op for at se Solen danse af glæde over Kristi opstandelse (se pinse) og spise et æble på fastende hjerte som middel mod koldfeber. Påskedagene var generelt fest- og glædesdage med familiebesøg og god mad og udgjorde samtidig indledningen til sommerens udendørslege.

Læs mere om påske.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig