Päijänne, sø i det sydlige Finland; 1100 km2, en af landets største. Den langstrakte sø strækker sig over 150 km mod nord fra byen Lahti og rummer mange øer. I den sydlige del er nogle udlagt til nationalparken Päijänne; høje, kuperede klippeøer med stejle kystskrænter veksler her med lave, blødt formede øer med sandstrande.