Ove Petersen

Faktaboks

Ove Petersen
født:
15. januar 1830
død:
18. februar 1892

Ove Petersen. Foto: Michelle Mang.

.

Ove Petersen, 15.1.1830-18.2.1892, dansk arkitekt. Ove Petersen blev tømrersvend i 1847, men var allerede i 1844 begyndt på Kunstakademiet, hvor han vandt flere medaljer, den store guldmedalje i 1860. I 1850'erne var han ansat på N.S. Nebelongs tegnestue, og han åbnede egen tegnestue efter 1873.

Sammen med Vilhelm Dahlerup udførte han restaurering af flere landsbykirker, og 1870 vandt de konkurrencen om opførelsen af Det Kongelige Teater ved Kongens Nytorv i København (opført 1872-74).

Ove Petersen, der ofte hentede inspiration i tidligere tiders stilretninger, bl.a. den italienske renæssance og barokken, forestod en bred vifte af byggerier: etageboliger, villaer, herregårde, fabrikker og hoteller, fx Hotel d'Angleterre ved Kongens Nytorv i København (1873-75; s.m. Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller (1840-97)).

Ove Petersen var bygningsinspektør i København 1863-64 og 1867-73.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig