Ove K. Pedersen

Faktaboks

Ove K. Pedersen
født:
6. februar 1948

Ove K. Pedersen, Ove Kaj Pedersen, f. 6.2.1948, dansk politolog og professor i komparativ politisk økonomi; cand.scient.pol. 1979 fra Aarhus Universitet. Ove K. Pedersen er bl.a. grundlægger af International Center for Business and Politics (nu Department of Business and Politics) ved Copenhagen Business School - Handelshøjskolen. Han er adjungeret professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet og tilknyttet Institut for Pædagogik ved Aarhus Universitet som adjungeret professor.

Ove K. Pedersen var tidligere professor i komparativ politik ved Københavns Universitet og leder af Center for Offentlig Organisation og Styring på Handelshøjskolen i København.

Han har skrevet bøger på adskillige sprog, på dansk senest Den europæiske skrue (2009) og Konkurrencestaten (2011) og på engelsk The Rise of Neoliberalism and Institutional Analysis (2001), Europeanization and Transnational States (2004), National Identity and Varieties of Capitalism: The Danish Experience (2006) og Oxford Handbook of Institutional Analysis (2010).

Desuden har Ove K. Pedersen publiceret et stort antal artikler og er bidragyder til International Encyclopedia of Political Science (2011).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig