Ouro Preto er den tidligere hovedstad i Minas Gerais-provinsen i Brasilien; 70.200 indbyggere (2010). Efter guldfund i området i 1693 grundlagde såkaldte bandeirantes fra São Paulo byen Vila Rica ('den rige by') i 1711; i 1823 ændredes navnet til Ouro Preto ('sort guld'). Med udtømningen af guldminerne og flytningen af hovedstaden til den nyanlagte Belo Horizonte i 1897 mistede byen sin betydning.

Byen er nu kendt for sin smukke arkitektur, bl.a. kirker i iberisk barok, mange af dem udsmykket med helgenbilleder af A.F. Lisboa (O Aleijadinho). Ouro Preto blev i 1933 erklæret nationalt monument, og i 1980 blev byen optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig