Ottonsk kunst

Hildesheim. Som biskop i Hildesheim 993-1022 tog Bernward ivrigt del i sin tids religiøse, politiske og kunstneriske liv. Han grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han udføre to næsten fem meter høje bronzedøre (1015) med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Usædvanlig levende og udtryksfuldt er figurerne skildret i reliefferne Jesu fødsel (nederst) og Kongernes tilbedelse omkring dørhåndtaget, en ring i en løvemund. Bronzedørene er nu i domkirken i Hildesheim.

.

Ottonsk kunst. Som biskop i Hildesheim 993-1022 tog Bernward ivrigt del i sin tids religiøse, politiske og kunstneriske liv. Han grundlagde kirken Sankt Michael, og til den lod han udføre to næsten fem meter høje bronzedøre (1015) med 16 scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente. Usædvanlig levende og udtryksfuldt er figurerne skildret i reliefferne Jesu fødsel (nederst) og Kongernes tilbedelse omkring dørhåndtaget, en ring i en løvemund. Bronzedørene er nu i domkirken i Hildesheim.

.

Ottonsk kunst, kunsten i Tyskland under kejserne Otto 1., Otto 2. og Otto 3. (936-1002) samt deres efterfølgere til og med Henrik 4. (1056-1106); den dannede overgang mellem karolingisk og romansk kunst.

Faktaboks

etymologi:
Navnet Ottonsk er dannet af 1. ord af personnavnet Otto.

Som karolingernes arvtagere videreførte de tysk-romerske kejsere forsøgene på at genskabe og videreføre senantikke og oldkristne kunstformer.

Kloster- og kirkebyggeriet blomstrede. Et hovedværk er Sankt Michael i Hildesheim (1010-33), og blandt periodens kalkmalerier kan fremhæves udsmykningen fra ca. 990 af kirken Sankt Georg Oberzell på øen Reichenau i Bodensøen med scener fra Det Nye Testamente.

I klostre på Reichenau og i Fulda og ved bispesæderne i Trier, Köln og Hildesheim dyrkedes bogmaleriet i stor stil; et fornemt eksempel er Otto 3.s rigt indbundne og illuminerede evangeliar (ca. 1000, Staatsbibliothek, München).

De mange bevarede elfenbensrelieffer viser ligesom malerkunsten inspiration fra især senantik, byzantinsk og karolingisk kunst.

I perioden udvikledes også en monumental billedhuggerkunst med hovedværker som ærkebiskop Geros krucifiks (før 986) i domkirken i Köln og biskop Bernwards berømte reliefdøre (1015) og mægtige påskelysestage (ca. 1020) i domkirken i Hildesheim.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig