Otto Liebe

Faktaboks

Otto Liebe
født:
24. maj 1860
død:
21. marts 1929

Otto Liebe, Carl Julius Otto Liebe, 24.5.1860-21.3.1929, dansk jurist og i syv dage statsminister. Liebe blev cand.jur. i 1882, overretssagfører i 1885 og højesteretssagfører i 1889. Han opnåede ry som en fremragende procedør. Blandt hans kendteste sager var forsvaret af pastor Arboe Rasmussen og direktør H.P. Prior i Landmandsbanksagen (se Landmandsbanken).

Otto Liebe var leder af det kortvarige ministerium, der udpegedes af Christian 10. 29.3.1920, efter at regeringen C.Th. Zahle var blevet afskediget i forbindelse med uenighed om det slesvigske spørgsmål. Ministeriet afskedigedes den 4. april samme år (se Påskekrisen 1920). I den forbindelse opstod refrænet "Erst Zahle, dann Liebe".

Læs mere om Otto Liebe i Dansk Biografisk Leksikon.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig