Otto Frederiksen, 1901-1984, dansk tegner. Otto F., som han kaldte sig, blev efter en fremgangsrig karriere som allround amatørsportsmand kendt for sine tegninger af idrætsfolk og -begivenheder til Idrætsbladet (1917-25), siden for teatertegninger, portrætter og politisk satire til Dagens Nyheder/Nationaltidende (1922-61) og Berlingske Aftenavis (1961-71).