Otto Francker var en dansk jazzpianist, arrangør, kapelmester og komponist.
Efter en periode som arrangør for radiodanseorkesteret blev Francker musikalsk hovedmand bag Sejr Volmer-Sørensens populære udsendelser På'en igen (fra 1957) og TV i Tivoli (1958-62). Samarbejdet udmøntede sig i en række kendte sange, bl.a. Solskinsvise (1962), Jeg snakker med mig selv (1962) og Livets gang (1980).
I 1963 skrev makkerparret Dansevise, der med Grethe og Jørgen Ingmann blev årets vinder af Melodi Grand Prix og af Eurovision Song Contest.
Otto Francker virkede i en årrække som kapelmester ved Apollo Teatret, Det Ny Scala, Cirkusrevyen og Odense Teater.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.