Faktaboks

Otto B. Wroblewski

Otto Bernhard Wroblewski

Født
13. juli 1827
Død
11. april 1907

Otto B. Wroblewski. Foto: Fred. Riise, 1900.

.

Otto B. Wroblewski var en dansk boghandler og forlægger. Han etablerede sig 1853 i Roskilde og flyttede i 1858 til København, fra 1878 med adresse på Nytorv 19. Foruden flere erindringer skrev han selv i 1901 en bog om dansk handel med bøger i 1800-tallet.

Bog- og papirhandelen, der videreførtes af hans søn, derefter af dennes søn og sønnesøn, specialiserede sig i juridiske blanketter og litteratur. Efter i 1995 at være overtaget af Forlaget Thomson, der er ejet af den multinationale forlags- og mediekoncern The Thomson Corporation, blev forretningen nedlagt i 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig