Ottar Dahl, 5.1.1924-4.4.2011, norsk historiker. Dahl blev professor ved Universitetet i Oslo i 1966 og har gennem sine skrifter om historisk metodelære, historieteori og historiografi præget efterkrigstidens nordiske historieforskning. Hans mest indflydelsesrige værk er Grunntrekk i historieforskningens metodelære (1967). Med inspiration fra især empiristisk og analytisk videnskabsteori har Dahl søgt at fremme den metodiske stringens og analytiske klarhed i historiefaget.