Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.
I gotisk tid, bliver korets taggavl ommuret og bliver udstyret med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.
Efter kirken er blevet udstyret med hvælv, forlænges skibet mod vest. Forlængelsens oprindelige gavl ligeledes med højblændingere, som stammer fra før tårnet blev bygget på, ses stadig bevaret indvendigt i tårnets østmur. Forlængelsens indre er dækket af et samtidigt hvælv, som efterligner korets.
Det sengotiske tårn på skibets vestende er tre stokværk, dvs. etager, højt. Tårnrummet er sat i forbindelse med kirkeskibet via en spidsbue arkade, og rummet dækkes af et samtidigt krydshvælv, og har oprindelige vinduer mod vest og syd. Klokkestokværket øverst har glamhuller mod øst, syd og vest, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnet har i lighed med de andre bygningsdele kamtakkede gavle og højblændinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.