Faktaboks

Osted Kirke
Sogn
Osted Sogn
Provsti
Lejre Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Lejre Kommune

Osted Kirke september 2004.

.

Osted Kirke.

.

Osted Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode, har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – særligt i senmiddelalderen, hvor en del af kirkens tilbygninger kommer til, og den oprindelige kirke bliver ombygget. Kirkerummet er udsmykket med kalkmalerier fra både middelalderen og nyere tid.

Kirken ligger i landsbyen Osted, ca. 10 km sydvest for Roskilde.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid. Senere i middelalderen, i gotisk tid, blev skibet forlænget mod vest og et tårn blev bygget på skibet. Kirken står i dag også med et våbenhus foran syddøren bygget i nyere tid.

I dag står kirkens romanske bygningsafsnit hvidkalket udvendigt, mens de gotiske tilbygninger og gavle står i blank mur med synlige byggematerialer med hvidkalkede detaljer, såsom gavlblændingerne. Kirkens tage er belagt med røde tegl.

Den romanske kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Osted Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kløvede kampesten og enkeltvise kridtkvadre. Kirken er født med flade trælofter, og får først senere indsat hvælv. Af oprindelige detaljer ses korbuen mellem koret og skibet, som stadig er den romanske. Kirkens grundplan er den traditionelle, romanske med kor mod øst og skib.

Gotikkens tilbygninger

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

I gotisk tid, bliver korets taggavl ommuret og bliver udstyret med trappeformede kamtakker og blændingsdekorationer i form af høje murede nicher – typiske træk ved den gotiske arkitektur.

Efter kirken er blevet udstyret med hvælv, forlænges skibet mod vest. Forlængelsens oprindelige gavl ligeledes med højblændingere, som stammer fra før tårnet blev bygget på, ses stadig bevaret indvendigt i tårnets østmur. Forlængelsens indre er dækket af et samtidigt hvælv, som efterligner korets.

Det sengotiske tårn på skibets vestende er tre stokværk, dvs. etager, højt. Tårnrummet er sat i forbindelse med kirkeskibet via en spidsbue arkade, og rummet dækkes af et samtidigt krydshvælv, og har oprindelige vinduer mod vest og syd. Klokkestokværket øverst har glamhuller mod øst, syd og vest, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Tårnet har i lighed med de andre bygningsdele kamtakkede gavle og højblændinger.

1800-tallets tilbygninger

Våbenhuset er opført i 1870-1872 af moderne munkesten i nygotisk stil med kamtakker og blændinger, som matcher resten af kirkens tilbygninger. Bygningen har sandsynligvis haft en middelalderlig forgænger samme sted. På bygningens øverste kamtak er indmuret et solur af sten fra 1705.

Kirkens indre

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra et tidspunkt i 1300-tallet, mens korets formentligt er fulgt lige efter. Skibets hvælv er dekorerede med både middelalderlige og nyere kalkmalerier.

Kalkmalerier

I skibets to hvælvingsfag er der kalkmaleridekorationer fra slutningen af 1300-tallet. På hvælvenes loftsbuer ses ornamentik i form af sparremønstre, skråbånd og snoninger, mens der på buetoppene er små figurer såsom liljer og dyrebilleder. I østhvælvet er en lille, kronet mand, som jager et spyd i halsen på en drage – formentligt en fortolkning af sagnet om Sankt Jørgen og dragen. På to af skibets vægge samt triumfvæggen ses nyere figurmalerier udført af kunstner Ole Søndergaard.

Inventar i Osted Kirke

Inventaret i Osted Kirke er fra flere forskellige perioder af kirkens lange historie. Særligt renæssancen er stærkt repræsenteret.

Inventar fra gotikken

Kirkens døbefont består af en malmgryde fra 1520’erne med indskrifter i tå bånd som er opstillet på en stenblok. Kirkens tidligere senromanske døbefont kender man fra skriftlige kilder, og er i dag opbevaret på museum.

Det gotiske korbuekrucifiks fra omkring 1475-1500 har, som navnet antyder, oprindeligt haft sin plads i korbuen mellem kor og skib, men hænger i dag på skibets nordvæg. Det forestiller den korsfæstede Kristus på korset. Selve korstræet er af nyere oprindelse, ligesom bemalingen heller ikke er oprindelig.

Inventar fra renæssancen

Alterbordspanelet og altertavlen er udført samtidig i 1632 som et sammenhængende arbejde. Panelet har to rundbuede arkader med dobbeltsnoede slyngbånd, og over buerne slyngværk med bl.a. gedehoveder og fantasimasker. Altertavlen har fire glatte søjler med smallere sidefelter og ét midterfelt, som indeholder et maleri af Maria med barnet – også udført af Ole Søndergaard.

Kirkens prædikestol fra omkring 1620 har fire fag med relieffer af bebudelsen, hyrdernes tilbedelse, korsfæstelsen og opstandelsen. På hjørnerne er der piller der forestiller håb, kærlighed, tro, retfærdighed og mådehold. Prædikestolen har en samtidig, sekssidet lydhimmel over sig med englehoveder og bladnedhæng. Bemalingen er nyere, men baserer sig på de oprindelige farver.

Gravminder

Kirken råder over flere gravminder med ældre oprindelse. Et eksempel ses ophængt i våbenhuset, hvor en enkel, sortmalet tavle med gylden indskrift er sat over Hans Rasmusøn Lund i 1693. I korgulvet lige øst for korbuen ses en gravsten fra 1588 over Hr. Matz Nafnesøn, som var lokal sognepræst. Det er en ølandsk kalksten med profilramme med et gavlfelt med bomærkeskjold og indskrifter med indhuggede bogstaver. I skibets gulv ses flere andre gravsten fra primært 1600-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig