Orsay-museet

Orsay-museet, Musée d'Orsay, det franske nationale museum for kunst fra perioden ca. 1848-1914 i Paris.

Musée d'Orsay åbnedes 1986 i den tidligere banegård Gare d'Orsay ved Seinen, opført 1898-1900 til verdensudstillingen i Paris af Victor Laloux (1850-1937).

Museet er indrettet af den italienske arkitekt Gae Aulenti (f. 1927) i postmodernistisk stil og rummer bl.a. hovedværker af Gustave Courbet, Édouard Manet (fx Frokosten i det grønne) og de impressionistiske malere (tidligere i Jeu de Paume-museet) samt skulptur, salonkunst, fotografi, kunsthåndværk og -industri og arkitekturmodeller.

Museets hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig