Faktaboks

Oriana Fallaci
Født
29. juni 1929, Firenze, Italien
Død
15. september 2006, Firenze, Italien

Oriana Fallaci fotograferet ca. 1990 af Francesco Scavullo.

.

Oriana Fallaci var en italiensk journalist og forfatter.

Fallacis karriere som stjernereporter for italienske og amerikanske dagblade og magasiner prægede forfatterskabet. Som aggressiv interviewer af store og små statsmænd og som krigskorrespondent ved væsentlige konflikter i vor tid så hun med et kritisk blik på verdens scene, hvortil hun også har henlagt sine romaner. Aktuel moralsk og politisk debat præger således alle hendes bøger, bl.a. Lettera a un bambino mai nato (1975, på dansk Brev til et aldrig født barn, 1978) og Un uomo (1979, på dansk En mand, 1980); portrættet af en modstander af det græske oberstregime.

Fallaci skabte politisk diskussion både med Insciallah (1990, på dansk Inshallah, 1992), et ambitiøst forsøg på at skildre krigen i Mellemøsten i en "ny Iliade", og siden med et par omstridte bøger om islam som en antidemokratisk trussel mod Europa: La rabbia e l’orgoglio (2001, Vrede og stolthed) og La forza della ragione (2005, Fornuftens magt).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig